FUNDAMENTET
Hvordan ser den verden ud som større børn og unge skal deltage i? Hvilke idealer er børn og unge underlagt? Hvad gør samfundets børne- og ungesyn ved børn og unge? Hvad gør børn og unge ved samfundet?
Fritids- og ungdomspædagogikken er børnenes og de unges middel til succes i livet. Hvad succes i livet er, kan der være mange og måske modsatrettede meninger om.
UPOL hjælper jer til at finde vej imellem politiske idealer for børne og ungdomspædagogiske organiseringer og det alvorligt sjove børne- og ungeliv.
Vi udvikler pædagogik sammen med jer og inddrager børn og unge i denne udvikling.
Vi gearer organisationer, ledelse og profession på kvalificeret vis, til at kunne varetage en kompleks og spændende opgave – at skabe succes for og med børn og unge i deres liv.